Ensalada de repollo

Ensalada de repollo

Den lækreste garniture når kålsæsonen er på sit højeste.
 
Denne opskrift har jeg fundet i en gammel opskriftsbog fra 1967, som min mor lod mig arve i 1991. Den indeholder opskrifter fra hele verden, men jeg har specielt brugt den og fundet inspiration fra afsnittet fra det spanske køkken. 
Jeg synes det er sjovt at finde gamle opskrifter og forsøge at gøre dem en smule up-to-date i forhold til ingredienser og den smag vi søger i dag. 
Kål har alle dage været en udfordring i vores hjem, når det handler om at få lavet salater som børnene gider at spise. Men denne kålsalat får hurtigt ben at gå på herhjemme. Den minder om hvidkåls-coleslaw, men har alligevel sit helt eget udtryk og smag. 
 
Ingredienser
  • ca. 300 g. fintsnittet hvidkål
  • 1 fed hvidløg
 
  • 5 spsk Ekstra Jomfru Olivenolie
  • 1-1½ spsk citron-eddike
  • 2 æg (sammenpisket)
  • 2½ spsk piskefløde
  • Salt og peber til tilsmagning
  • 1 spsk persille til pynt
Fremgangsmåde
Snit kålen meget fint – evt. i en food-processor. 
Gnid salatskålen med et fed overskåret hvidløg – vi har brugt skål Ø 23 cm, Blå Almáchar
Ekstra Jomfru Olivenolie, citroneddike, salt, friskkværnet peber, sammenpisket æg og fløde, piskes sammen i en gryde. Under konstant piskning varmes dressingen op indtil den begynder at tykne. Det er vigtigt at den ikke koger, så får du scramble egg i stedet for. 
Når dressingen begynder at tynke, tages den af blusset og samlet under piskning. Derefter skal den afkøles – pisk af og til under afkøling. 
Når dressingen er tilpas kold, blandes den sammen med hvidkålen, hældes over i salatskålen og pyntes med persille. 
¡Buen apetito!
 
Tilbage til blog