Grønkålssalat m/sød kartoffel, syltede rødløg og saltristede macadamianødder
Plantebaseret mad bliver mere og mere populært - også hos Casa Jada.
Vi elsker de muligheder der er for variationer med den samme råvare, og smagene ændres alt efter, hvordan vi behandler vores grøntsager.
Smagene vi har i sortimentet hos Casa komplimenterer grøntsagerne fuldstændig sublimt.
De søde kartofler deler vandene lidt. Enten er den for sød eller også er den for blød. Vi synes bare den er lækker! Netop fordi den er både sød og blød, for det giver os uanede muligheder - både i det salte og det søde køkken.
Her viser vi en opskrift på en ret, som du kan bruge som en selvstændig ret, eller som tilbehør til efterårets dejlige madoplevelser.
Keep it simple, but tasteful!
Nu til det vigtigste - opskriften:
Stegt sød karfoffel med grønkål, syltede rødløg og ristede macadamianødder
Ingredienser:
- 1 sød kartoffel
- ½ tsk koranderfrø
- ½ tsk ñora ñora flager
- salt
- Ekstra jomfruolivenolie til stegning
- 100 g grønkål, renset og skyllet
- 30 g syltede rødløg
- 20 g ristede macadamianødder
Ingredienser til dressing:
- 2 spsk ekstra jomfruolivenolie
- 1 spsk lage fra rødløg
- smag til med salt og peber
Fremgangsmåde:
Skræl sød kartoffel og skær den i ca ½ x ½ cm tern. Steg kartoffelternene sprøde i ekstra jomfruolivenolie. Tag dem herefter op og lad dem dryppe af i en si.
Drys med korianderfrø, ñora ñora flager og salt.
Dressing:
Pisk ekstra jomfruolivenolie og rødløgslagen sammen og smag til med salt og peber.
Anret salaten ved at fordele grønkålen på et fad. Læg de lune kartoffeltern på salaten. Pynt med syltede rødløg og grofthakkede saltede macadamianødder. Hæld dressing over og servér.
¡Buen apetito!