Flødekaramel m/ Hazelnut
Uhm...det er jul og vi skal rigtig hygge os i det søde køkken.
Og hvad er bedre end en god gammeldags hjemmelavet flødekaramel? Nej vel?!
Den skal ikke være for hård, den skal ikke være for blød, den skal være lige tilpas sej og smelte på tungen når man tygger i den.
Vi elsker at eksperimentere i køkkenet og alle vores traditionelle opskrifter, der har fulgt os i generationer, forsøger vi at sætte fut i på en ny måde. Netop fordi var har så mange ufatteligt lækre specialiteter og smage, som komplimenterer og tilfører opskrifter "det lille ekstra".
Her har vi taget vores mocktail "Hazelnut" og vi har mixet den ind i en traditionel flødekaramel opskrift. Og det virker!
Prøv selv:
Flødekaramel med Hazelnut
Ingredienser:
- 250 g sukker
- 120 g glukosesirup
- ½ liter fløde
- 1½ dl. Hazelnut fra Casa Jada
- ½ tsk. flagesalt
Fremgangsmåde:
Find en stor gryde og kom piskefløde, sukker, salt og glukosesirup heri.
Kog det op.
Lad massen koge i 35-45 minutter. Vær opmærksom på, at karamellen koger meget op og “bruser” i gryden, så det er vigtigt med god plads i gryden.
Fór et fad med bagepapir. Det skal måle ca.16x16 cm.
Rør ind imellem i gryden, men ikke for ofte.
Når karamellen er 120 grader, har en tyk og sej konsistens og slipper fra bunden af gryden, er den færdig.
Hæld karamellen over i det forede fad.
Lad karamellen stå på køkkenbordet i minimum 3 timer og skær den ud i ønskede stykker.
Opbevares tørt.
¡Buen apetito!